Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte hun jo vise sig sammen med sin Mand, „for
hvad vilde Folk ellers sige!”
.....
Emanuel Thomsen stod og betragtede Dansen med
et mørkt Udtryk i sine smaa Øjne. Denne Aftens Fest,
hvortil han saa længe havde glædet sig, var blevet
ham en bitter Skuffelse. Han havde fuldt og fast troet,
at han skulde have spillet en ikke liden Rolle; skulde
være bleven akcepteret af „de fine”, ja maaske endogsaa
have erholdt en venlig Indbydelse til Borgmesterens.
- Og saa var der ikke en Kat, der tog Notice
af ham! Tværtimod, man undgik ham, pegede Fingre
ad ham og vendte Ryggen til, naar man kom forbi.
Et Par Gange havde han forsøgt paa med Magt at
gøre sig gældende og havde afleveret et skævt, lille
Buk for en af sin Moders gamle Kunder for at byde
op til Dans. Men Damen havde med Rædsel i alle
Miner erklæret, at hun var saa ganske overvældende
træt, at hun for Øjeblikket ikke kunde danse. Og to
Minutter efter havde han set hende hoppe gladeligen
af Sted med en Rangsperson. Og Manuel, der var mødt
frem til Ballet med Sjælen fuld af Velvilje mod sine
Medmennesker, forhærdede sit Hjerte og knyttede
Næverne i sine Bukselommer!
Ogsaa Mo’r Karen følte sig ilde til Mode. Hun saa’
saa sød ud i sin pæne sorte Kjole og med den fikse
lille Blondehue paa de hvide Haar. Men ingen talte til
hende, og det var næppe nok, at Damerne evnede at
besvare hendes ærbødige Hilsener.
Kun for Wulfdine stod alt i en straalende Æventyrglans!
Skælvende og bølgende af Angst og Befippelse
havde hun modtaget Manuels Ordre til at følge med
ham og Moderen til det berømte Februarbal. Og man
kunde have købt hendes Smule Liv for en gammel
dansk Firskilling, da hun vandrede herhen ... Men da
hun havde været her en Timestid og lidt efter lidt
opdaget, at ingen hverken ristede eller aad hende, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
