Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne sidde ganske stille i en Krog og høre paa
Musikken og se paa Glansen og Herligheden, da havde
hendes Angest og Forsagthed vendt sig til Salighed.
Og hun sad nu stiv af Begejstring og Betagelse og
nappede hvert Øjeblik Madam Thomsen i Ærmet og
sagde: Næ, se, se dow, Faster Karen! hvor det er
nye’li’t!
Men Faster Karen havde kun Øje for sin Søn. Hendes
Moderhjerte anede, at dette var ham en bitter
Prøvelse .... Og saa saa’ han endda saa statelig ud
i sin lange Frakke og sine hvide „glaserte” Handsker! ....
Grev Rosenkalk kom forbi glad, hjertensgod og smilende.
- Godaften, Hr. Thomsen! sagde han og rakte
Haanden frem - Er det ikke Hr. Thomsen?
Manuel blev dryppende rød paa Ansigt og Hænder.
- Jo ... jo ... jo vel, Deres Excellence,
stammede han man ... man ... man-man har den
Ære! Og han bukkede fem Gange.
- Jeg hører, at vi snart bliver Naboer igen? sagde
Greven.
- Ja ... jo ... ja, med Deres Excellences Tilladelse!
- Det fornøjer mig! det fornøjer mig! ha, ha! Jeg
husker jo, hvor statelig Møllegaarden saa’ ud i Deres
Faders og Bedstefaders Tid. (Emanuel formaaede af
Henrykkelse ikke at frembringe en Lyd) .... Lad mig
se, De atter bringer den paa Fode, min kære Thomsen.
Jeg skal nok holde et lille Øje med Dem, ha, ha,
ha! Vore Jorder støder jo sammen.
Og Grev Rosenkalk slog kordialt sin vordende Nabo
paa Skulderen, nikkede smilende og gik videre.
Thummelumsen saa’ efter ham med et Blik, som naar
en bly liden Graaand ser efter en brusende Svane.
Derpaa styrtede han hen til Wulfdine og Mo’r Karen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
