- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
9

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 9

havde han stillet ud i Gangvinduet uden for Døren og
sad nu dybt inde i en mørk Sofakrog og dampede af
sin længste Pibe. - Og over Sofaen paa Væggen bag
hans Ryg, hang tre vellykkede Billeder af hans trende
Idealer: Napoleon, Bismarck og Vilhelm Beck ...

Der stod i Værelset en Taage af Tobaksrøg; og han
lignede, Rygeren i Sofahjørnet, en Troldmand fra Tusind
og een Nat, der sad og bryggede Utuskstreger for, naar
de var blevet rigtig godt fortættede, da at aabne
Vinduerne og slippe dem ud i Solen, ud i Verden, ud over
Menneskene ... „det Rak!”

Og dog saa’ Knagsted nu om Dage ganske overordentlig
civiliseret ud. Hans strittende Haar og Skæg,
som i hans Gammelkøbing-Tid havde forskaffet ham
Navnet Esau, var nu studset og velplejet og holdt
indenfor de rette kunstneriske Grænser. Om det saa var
Totterne i Ørene, saa var de forsvundne. Kun de buskede
Øjenbryn og de laadne Hænder og Haandled røbede
endnu hans „satyriske” Tilbøjeligheder.

Af Rlædedragt lignede han en ret velhavende Kammerraad,
eller en svensk-norsk Konsul fra en mindre
Provinsby: graabrunt Jakke-Sæt, hvidt Kravetøj uden
Manchetter, blaaprikket Humbug og Fjederstøvier. -

Det ringede paa Entréklokken nedenunder. Og lidt
efter lød der Trin paa Trappen.

Knagsted rynkede Brynene. Han holdt ikke af at blive
forstyrret, medens han „præparerede”, som han kaldte det.

Der blev banket diskret paa Døren.

Knagsted sagde ikke et Ord, men skulede indædt
hen mod Laasen, som langsomt drejedes rundt.

Saa bankedes der igen.

- Hvem er det!

Døren gik op, og Overlærer Clausen stod der, lang,
mager og smilende i graa Bukser og Diplomatfrakke.

- Hva’ Fanden vil Du?

- Godmorgen, kære Ven!

- Hva’ vil Du hér paa denne Tid?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free