- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
10

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

10 Knagsted

Overlæreren fnøs i Tobaksrøgen:

Kæreste Ven, at Du ikke lukker et Vindue op!
Og det er jo det dejligste Foraarsvejr!

Esau rejste sig langsomt fra sit dunkle Sæde og skred
frem gennem Taagen. Og uden at mæle et Ord gik han
forbi sin Gæst og ud gennem Døren.

- Maa jeg lukke et Par Vinduer op, Knagsted?

- Ja!



Clausen stod med Albuerne støttet i Vindueskarmen
og saa’ ned i Haven. Den sorte Skødefrakke var
gledet til Side og fremviste hans magre Ben i hele deres
kantede Længde. Set bagfra mindede han om en af
Vornedskabets gamle Træheste, som en human Godsejer
for at gøre den mindre frygtindgydende havde ladet
iføre et Par graatærnede Benklæder. -

Formiddagssolen hang bagende varm over Træer og
Plæner. Nede fra Nøddegangen langs Vejen lød den
ensformige Kradsen af en Rive, der regelmæssig førtes
frem og tilbage over Gruset. Travle, summende Bier
kredsede om Auriklerne og Bellisserne i Plænernes
Rabatter. Og borte fra de fjerne Alleer og Gader lød
Sporvognsklokkernes dæmpede Ringlen.

Overlæreren sugede den lune fugtige Luft til sig med
inderligt Velbehag. Hatten havde han lagt fra sig paa
en Stol, og han bøjede Ansigtet opad og lod Solen
stege sin Pande, sine Øjenlaag og sine gamle,
fint-rødmende Barnekinder ...

Der lød en Pladsken og nogle mærkelige uartikulerede
Lyde. Overlæreren aabnede forskrækket Øjnene og saa’
til Siden ... Det var den døvstumme Emmy, der stod
nede paa „Søens” Bred og daskede i Vandet med en
lang Kæp af Form som en Aare. De korte, blegsotige
Siv svajede, Bølgerne gik, og Aakanderne og Svanen
vuggede yndeligen. - Paa en hvidmalet Bænk sad den
talefähige Caroline under en endnu ganske nøgen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free