- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
205

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 205

- Vil Justitsraaden ikke gøre os den Fornøjelse at
køre med?

- Nej Tak ... mange Tak! Jeg er ude at fange.

- Vi skal til Elbogen, sagde Clausen - Der skal
være saa smukt.

- Ja, det skal der nok ...

- Vil De ikke med? Her er rigelig Plads.

- Kan ikke! smilede Vatmanden - jeg fanger!

- Ja, det gør De nok. Har De faaet no’et? (Det
var Knagsted, der talte.)

- Jo-o! nikkede den lille Mand fornøjet og
trippede nærmere - Se! sagde han og løftede Papiret
paa Daasen (Man saa’ ned i et vrimlende Dyb af Ed-
derkopper) - Det er udmærkede Eksemplarer!

Clausen gøs. Men Knagsted sagde stærkt interesseret:

- Ja, de ser skam brillante ud! (Saa kunde han
ikke dy sig længere:) De er nok flyttet hen paa
National, Hr. Justitsraad, hører jeg?

- Ja, jeg er flyttet, sagde Justitsraaden rolig -
Det var en særdeles ubehagelig Dame, jeg boede hos;
og saa flyttede jeg ... Men nu maa jeg sige Deherrer
Farvel! Jeg har travlt.

- Jeg synes nu, De skulde køre med os! sagde
Clausen godhjertet - Det vilde da være en lille
Afveksling for Dem.

- „Afveksling”? smilede Vatmanden sygt overbærende
- En Videnskabsmand, selv af mit ringe
Værd, Hr. Overlærer, trænger ikke til „Afveksling”!
Arbejdet trætter ham ikke. Han er tværtimod stolt og
glad over at kunne ofre det hver Time af sin Dag!
... Naa: Adjø igen, Deherrer! Og paa Gensyn!

Og den lille Mand skrabede høfligt, men fornærmet,
ud med Vat og Hummerdaase og det hele og trippede
atter over til Vejkanten ...

- Der fik Du den, Clausen! sagde Tolderen. Men
samtidig kiggede han gul af Misundelse efter Stabelstenen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free