- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
206

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 206
denne ovenud lykkelige Arbejder i Herrens Vingaard.

- -

Landevejen løb stadig langs Egerdalen, som strakte
sig bred og grøn dybt nede under Bakkerne. Hist og
her jog en Fabrik (Porcellæn) sin høje Skorsten i
Vejret som en sodplettet Pegefinger. Ellers var der kun
sparsomt med Liv og Virksomhed. Enkelte smaa lave
Huse og kalkede Kirker tittede frem mellem Træerne.
Nogle Køer og Geder græssede paa Engene; og en
Hob nøgne Børn plaskede og larmede rundt om en
gammel trøsket Pram, der laa halvt paa Land og halvt
i Floden. -

Efter en længere tankefyldt Pause sagde Tolderen:

- Det er rart, Clausen, at vi snart skal hjem til
gamle Danmark igen. Jeg begynder svært at længes
efter Villa Rørholm og de smaa hyggelige Palludaner
... og efter min lune Sofakrog med Vennerne Napoleon,
Bismarck og Vilhelm Beck!

Overlæreren tav lidt; saa kom det uvilligt:

- Sig mig, Knagsted, hvorfor har du egentlig
Vilhelm Beck hængende dér? Jeg kan endda forstaa,
at Du har de to andre, skønt jeg ikke kan fordrage
Bismarck ... men Vilhelm Beck?

- Rør mig ikke ved mine Idealer, lille Overben!
Jeg holder meget af Mandfolkene i Verdenshistorien,
véd Du.

- Aa, Du med dine Mandfolk!

- Ja netop! ... for det er Mandfolkene, ser Du,
der holder „Kulturen” nede; det er Mandfolkene, der
er Tidens største Velgørere. Der er nemlig noget
oprindeligt, noget ur-menneskeligt ved dem, som reagerer
mod aller Jer Fruentimmers Snadren om Frihed og
Fremskridt og Oplysning og Udvikling ...
og hele øvrige „moderne” Lirekasserepertoire. Og
Vilhelm Beck var et af de faa Mandfolk, der har vist
sig inden for den danske Folkekirke!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free