Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
234 Knagsted
Det klang smukt og friskt hen under de grønne
Træer ... Og Menigheden stemte jublende i:
Jomfru vil De med i Skoven,
Skoven,
Skoven,
Magelig og rar
Vognen er, jeg har,
Jomfru vil De med i Skoven?
......
Men da gik Tolderen sin Vej. Dog med det bestemte
Indtryk, at Digteren Rasmus Vridsløse nu omsider var
havnet dér, hvor han hørte hjemme.
Straks et Par Dage efter sin Hjemkomst var Knagsted
begyndt paa sine Morgen-Cykleture. Det syge Ben,
som han paa Grund af dets Følsomhed for Vejrforandringer
havde givet Navnet: Barometerbenet, holdt ikke
rigtig af disse Øvelser; men han haabede, ved at
forcere det frem, at faa Bugt med dets Luner.
Og da han havde træneret sig og Benet en otte
Dages Tid, besluttede han en dejlig Morgenstund at
drage til Boserup med den glade Stines Syæske.
Han satte sig til den Ende i det sædvanlige Tog
7.53 og ankom til Roskilde 8.30. -
Da han fra Torvet foran Stationsbygningen drejede
ned ad Ahlgade, saa’ han alle Husene smykkede med
Flag. Det saa’ ud, som ventede man Besøg af mindst
en halv Snes konger, saa festlig præsenterede Gaden
sig. Saa langt Øjet rakte, som det hedder i Romanerne,
hang Banner ved Banner. Han talte op mod de halvt
Hundrede.
Død og Domprovst! tænkte han - hvad kan her
være i Stykker?
Og da han spurgte en pæn, ældre Herre, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
