Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 235
vandrede forbi med sin elfenbenshaandtagede Stok inde
paa Fortovet, fik han til Svar:
Hvor er De fra, Højstærede! Det er jo Bager
Petersens Datter, der holder Bryllup i Dag med
Skræder Hansens Søn fra Køge!
- -
Ruten var den sædvanlige: Ahlgade forbi „Hotel
Prinsen”; saa ned ad Olsgade forbi „Trægaarden”
og det gamle Kapel; og derpaa langs Havnen til
„Bjærget”.
Uden for det lille Hus deroppe lige over for Kirken
sad, som for et Par Maaneder siden, den lille forladte
4-5 Aars Dreng og hans Kat. Ingen af dem saa’ ud
til at have flyttet dem en Tomme, siden sidst Tolderen
var her; og han tænkte et Øjeblik paa at gaa hen og
spørge Drengen, om ogsaa hans Moder endnu stadig
var fraværende.
Men han opgav det; besteg Cyklen og rullede videre
gennem Landsbyen op forbi „Sanct Hans”-Haveanlæg
og ned ad Bakken, der fører ned til Stien over
Engene.
Snart kunde han skimte Boserup-Skovens friske,
grønne Trækroner; og ganske stille begyndte Glæden
over at skulle gense den gamle, fornøjelige Stine og
hendes hyggelige Stue, og over atter at skulle høre
hendes Frydeskrig og hendes muntre Pludren at spire
frem i ham.
Mon hun stod ude i Haven og hængte Tøj til Tørre
ligesom første Gang, da han besøgte hende? ... Han
saa’ hende holde de røde, strittende Fingre op foran
Ansigtet og polkere ind i Huset med et: Ih-h, men
Gubevares kommer Di nu igen, li’som vi staar midt
i Vadskeballen! -
Han gav sig til at lave en hel lille Tale, som han
vilde holde til hende om den medbragte Æske ...
om hvorledes disse Sprudel-Stene blev til ved
Bundfældning af Vandet; og om hvorledes de blev hugget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>