- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
18

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

18 Slægten

Forvalteren havde nystrøget Krave paa og højrødt
Slips. Mejeristens var derimod græsgrønt.

- Længe leve vort naadige Herskab, Baronen og
hans unge Brud! brølede Forvalteren.

- Hurra-a! skreg Hoben og svingede paa ny med
Hattene, Huerne og Tørklæderne.

- I Fryd og Velstand svæve! peb Mejeristen.

- Hurra-a!

- Tak, Folk, Tak! nikkede Baronen og lettede paa
Hatten.

Og Hendes Naade smilede huldsaligt og besvarede
Viftningen med sit knipiingsbesatte Lommetørklæde, der
ikke var større end en god Desserttallerken.

Saa buldrede Landaueren ind under Porthvælvingen
og frem igen hen over Avlsgaardens toppede Brosten.

Og der laa Slottet lige foran dem.

Baronen bøjede sig ud over Vognkanten og saa’ op
mod det med et lysende Blik.

Det saa’ ogsaa helt imponerende ud med sin vældige
Facade og sit høje, kobberhængte Taarn, hvis øverste,
hvide Murkant og spidse, irgrønne Tag lyste i
Eftermiddagssolen.

- Det er en voldsom Kasse at se paa! sagde han
grebet.

Han blev stadig imponeret, hver Gang Slottets
Størrelse rigtig gik op for ham ....

Mellem Avlsgaarden og Borggaarden stod seks
kuppelformede, klippede Lindetræer. Tre paa hver Side
med to rødmalede Hundehuse imellem for at markere
Gennemkørselen.

Allerede da Landaueren rumlede ind under Porthvælvingen
nede ved Alleen, var Lænkehundene faret frem
af deres Huler og dansede nu vanvittige rundt, medens
de raslede med deres Jærnkæder og glammede op med
deres Stemmer, som var ganske ru og hæse af mange
Aars Tjeneste i Slud og Kulde, Regn og Sol.

- Hektor og Ajax, vil I holde Mund! truede Baronen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free