Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægten 19
Og Dyrene luskede med Halen mellem Benene ind i
deres Villaer.
- Der staar din Moder oppe! sagde Baronessen og
pegede frem mod Indgangsdøren i Taarnet - Men
hvem er det lille, underlige Væsen, der staar bag ved
hende?
- Det er jo den døvstumme!
Lige idet Vognen svingede ind paa den gruslagte
Kørebane omkring Borggaardens grønne Plæne, kom
en blankbrun Hest farende frem fra Haven bag Slottets
venstre Fløj. Uden Grime og uden Seletøj var Dyret;
dets Manke og Hale flagrede for Vinden, og der fløj
en Regn af Sand og Smaastene frem under dets Hove.
Da det fik Øje paa Hestene foran Vognen, standsede
det brat op og udstødte en høj, prustende Vrinsken.
- Satan osse! brød det ud at Baronen - nu er
Hejmdal kommen løs igen! Hva’ er det for noget
Smøleri!
- Bare her nu ikke bliver Komedje, Hr. Baron!
sagde Jens og glemte ganske at løfte Pisken - For
den nærmer Hoppe er villig.
Hingsten vrinskede paa ny, og den nærmer Kørehest
svarede med en dyb, gurglende Lyd, der lød som en
Kalden.
Vognen var standset.
Kusken svang Pisken hen mod Hingsten og knaldede
løs. Men det var, som Dyret ikke hørte det; thi
pludselig rejste det sig paa Bagbenene og gik nogle Skridt
fremad i al sin Vælde: dets Øjne skinnede, dets Øren
stod strittende oprejst, og ud fra dets røde, opspilede
Næsebor stod der er tæt, fin Damp som to Søjler frem
i Luften.
- Helmuth, Helmuth! skreg Baronessen og greb sin
Mand i Armen.
- Jamen han ser sgu godt ud, Vilde! sagde Baronen
beundrende.
Oppe fra Portalen i Taarnet havde ogsaa lydt et
2’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
