Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Slægten
- Krestus Jesus! hviskede Amalie. - Slog han
Dig?
- Han kunde ha’ vovet paa det! sagde Stine. -
En kunde bringe ham li’e lukt i Tugtliuset, hvis en
vilde tale!
Amalie saa’ sig forfærdet om.
- Hys, hys, dov! hviskede hun. - Ta’ vare paa
din Mund! Du var evig ulykkelig, om no’en hørte
Dig!
- Jeg er den Unde raspeme li’e glad! beedigede
Stine. - Han har voldt mig Ulykker og Spe’takler
nok med Manden derhjemme i sin Tid! Og nu næg-
ter han mig de Par Skilling, som han ligefrem kan
dømmes til at betale mig, om det kom til Rettergarig
mellem vos!
- Naa-aa, mente Amalie og skævede ondskabsfuldt
hen til Naboersken. - I var vel enige nok om den
Ting!
- Hva’ véd Du om det? spurgte Stine skarpt.
- Næi, naturligvis! .
- Har Du kanske haft din Næse imellem?
- Næi...
- Saa holder Du din Hals!
Put-Amalie bed Svaret i sig. Hun vilde nødig være
usams med Stine, for det var paa hendes Anbefaling,
at hun havde faaet sin Gang her i Præstegaarden, og
der faldt jo foruden Lønnen ofte en Kop Kaffe og en
Bid Brød af.
- La’ vos saa se aa faa plukket di Ribs af! sagde
Stine efter en lille Pause og stak Fødderne #i Træ-
skoene og gik hen og satte sig paa den trebenede
Malkeskammel, som hun havde bragt med sig hjemme-
fra, da hun ikke taalte at staa oprejst og bøjet i Time-
vis.
Og begge tog de fat paa Arbejdet.
- Det Svin! sagde Stine lidt efter indigneret. -
Véd Du, hva’ han sa’e?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
