Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 105
- Nej? svarede Amalie og spidsede QYren.
- Han sa’e, at det vilde ikke vare længe, forinden
baade han og jeg skulde klæ’ vos a’ li’e midt for hele
Menigheden!
- Krestus Jesus! mumlede Amalie og korsede sig.
- Er det en Præst, der kan føre saadan Ord i sin
Mund! Men Pigerne deroppe si’er da osse, at Fanden
vist snart flyver a’ Sted med ham; for der gaar ikke
en Dag, uden at han skriger og raaber og falder i Be-
svimelse, saa Fruen og Frøkenen har nok at gøre med
at faa blæst Liv i ham igen. Det m a a jo ende med
et Mirakel!
Ja, at Vorherre kan putte saadan et Sind i en
Præst! sagde Stine, der nu var bleven mere rolig og
raisonabel. - Det er li’efrem til at undre sig ihjel
over! Men et køntskabt Mandfolk har han sgu altid
vaaren; og det er sgunne saa underlig, at et sølle
Kvindfolk ikke kan staa ham imod, naar han v i 1!
- Næi, vist saa! nikkede Amalie. - Men hvorfor
kan han ikke holde sig til Konen? Det er jo da der-
for, di har taget til Ægte.
- Hun opdagede jo, at han kunde ikke nøjes med
hende; og saa laasede hun a’!
Jamen nu er han jo da blit gammel.
- Gammel? grinte Stine. - Hæ, det er li’som
med Juleøl: jo ældre det bli’er, jo værre sprutter det!
Længe endnu vedblev disse to hæderværdige Kvin-
der at tale skønne Ord om deres arme Præst. Stine,
der ellers altid plejede at veksle Tema, naar Snakken
mellem Naboer og Genboer faldt paa Mascani og hans
Bedrifter, lagde i Dag ikke mindste Skjul paa sin Viden
og Kendskab til hans Færden i Præstegaarden og uden-
for, fuld af Hævnsyge, som hun var, paa Grund af den
Behandling, hun havde faaet inde paa Kontoret. Og
Put-Amalie, hvis Liv og Levnet ej heller havde været
af Farve som den første Sne, lyttede fuld af Glæde og
Andagt til den andens Beretninger. Ja, stundom kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
