Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 107
Stuerne udenfor og vogtede paa ham, at ikke Tjeneste-
folkene skulde komme i Nærheden og lytte og forstaa
og bringe Sladder og Rygter i Omløb.
Det var strenge Dage for Clara og hendes Moder.
De havde aldrig et øjebliks Ro. Var Pastoren ude,
afventede de i dirrende Spænding hans Hjemkomst.
Og naar han var hjemme, fdr de sammen ved hver
usædvanlig Larm og sendte hinanden ængstelige Blikke.
Thi Præsten havde engang ladet en Ytring falde om,
at man maatte være belavet paa, at han en skønne
Dag ,,gjorde en Ende paa det hele".
Og var Dagene onde at gennemleve, var Nætterne
endnu værre. Naar de to Kvinder var gaaet op paa de-
res Værelse for at gaa i Seng, kunde de i Timevis
holdes vaagne af hans Puslen og Listen i Etagen ne-
denunder. Clara, der havde maattet flytte sin Seng ind
i Pastorindens Værelse, var engang gaaet ned for at
se, hvad Faderen tog sig for. Men hun fandt Døren til
Dagligstuen aflaaset; og da hun kiggede ind gennem
Nøglehullet, saa’ hun ham vandre rundt derinde, nø-
gen til Bæltestedet, medens han hudfiettede sin blottede
Ryg med et knudebesat Reb, saa han stønnede ved det.
I Rædsel havde hun da hugget sine knyttede Hænder
mod Døren og raabt:
- Far, Far, hvad er det dog! Luk op! Lad mig
komme ind! Hører Du! Hører Du!
Men saa var Lampen bleven slukket, og ikke en Lyd
hørtes mere derinde.
Lidt efter var Moderen ogsaa kommen ned, og de
havde da begge gaaet den halve Nat udenfor paa Gan-
gen og lyttet. Men alt havde været stille.
Og da Mascani næste Morgen mødte til Te i Spise-
stuen, var der intet usædvanligt at spore hos ham. Og
spørge turde de jo ikke . .
Gladest var disse tre ulykkelige Væsener, naar de
var ude i Selskab eller selv havde Gæster. Saa kunde
Pastoren spøge og le og være den muntreste af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
