Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Slægten
staar og bavler frem med min fedeste Søndagsrøst!
Ak, mine kære Brødre og Søstre, vrængede han pludse-
lig snøvlende op med himmelvendte øjne - hvorfor
ere I genstridige mod Herren? Hvorfor ville I ikke ka-
ste eder i hans alkærlige Faderfavn, som staar hver
angrende Synder aaben? Han, som har givet sin Søn,
den Enbaarne, at hver den, som tror paa ham, ikke
skal fortabes, men have det evige Liv! . . . Isch! alt
det samme som den første den bedste Hjulmand og
Skorstensfejer, naar han er en Smule lettunget, kan
plapre os efter!
Baronessen var standset og stirrede forfærdet Præ-
sten op i Ansigtet. Hun vidste ikke, om det var Alvor,
dette, eller en lidt vel hasarderet Spøg. Sin Arm havde
hun trukket ud af hans; og hun saa’ sig om for at
søge Hjælp.
Men de var kommet langt forud for det øvrige Sel-
skab og stod nu nede i Skovkanten lige ud for den
smalle Sti, der førte ind i Straahytten.
Mascani havde presset en af sine Hænder op mod
Panden; og han bøjede Hovedet bagover og drog et
dybt Suk.
- Undskyld, Deres Naade! sagde han med træt
Stemme - Jeg har vist forskrækket Dem! Men nu er
det ovre, nu . . . Lad os gaa derind og sætte os lidt?
bad han og pegede hen mod Hytten - De vilde be-
vise mig en usigelig Tjeneste! tilføjede han, da Baro-
nessen syntes at tøve.
Næppe var de traadt inden for Døren, før han sank
ned paa en af Græsbænkene og skjulte Ansigtet i Hæn-
derne.
- De er syg, Hr. Pastor? Skal jeg ikke . .
- Nej, nej! Det er straks forbi! Jeg beder Dem,
sæt Dem!
Hun satte sig tøvende paa Bænken ligeoverfor.
Og saaledes sad de nogen Tid i Tavshed.
Endelig løftede Mascani Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>