Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 161
Jo, Stasia maatte skynde sig.
Hun satte en hvid Straahat med Roser og Tulipaner
paa Hovedet. Og Parasol havde hun. Og midt paa
den lysegraa, uldne Kjole prangede den højrøde Bryst-
sløjfe.
- Hun holder Dig sgu da ellers net nok i Klæ’er!
nikkede den gamle misundelig.
Og deri døvstumme gjorde en Bevægelse, der skulde
sige: Ja, hun kunde jo bare prøve paa andet!
Saa greb hun Tavlen og skrev:
- Du skal ikke komme ind til vos, naar Du kom-
mer til Jerslev.
- Næi, næi, sagde Maren - det forstaar sig! H u n
ka’ ju’nte taale mig!
- Du skab sige til Tøsens Forældre, at de allerede
ligger og forlyster sig sammen.
- Gør di da det? spurgte Maren interesseret.
Det gør di vel nok!
Ja, jeg ska’ sgu forlyste dem! nikkede Maren og
saa ond ud.
- Naar kommer Du?
- Paa Søndag, tænker jeg. Jeg gaar i Kirke med
det samme. Det er saa længe siden, jeg har hørt et
Gu’s Ord.
- Saa skal jeg se at passe Dig op omme ved Hjul-
mandens Hjørne og høre, hvordan det er revet ud.
Ja, gør kun det.
Og saa bød de to Slægtninge Farvel til hinanden.
Og Stasia gik.
Da hun stod uden for Døren, kom der en stor, graa
Kat løbende over Vejen fra Skoven og gned sig op
ad hende.
Naa, der er Belle! sagde Maren.
Stasia bøjede sig ned og strøg Dyret hen over dets
krummede Ryg. Saa nikkede hun og skyndte sig af
Sted.
Inde i Stuen begyndte Katten at mjave.
Oustav Wied. III 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
