- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
162

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162 Slægten

- Ka’ han lugte Kaffen? sagde Maren med kælen
Røst. - Nu ska’ lian faa en Koppe.
Og hun skænkede to Kopper Kaffe, én til Katten og
én til sig selv. Kom godt med Sukker i og listede
derpaa hen til Sengen og hentede en Krukke Mælk
frem under den, skummede det øverste af og kom i
Kopperne, medens hun samtidig smilede tilfreds over
at have snydt Dørnene for denne Nydelse.
Saa satte hun Belle op paa Bordet, og begge gav
sig til at slubre Drikken i sig.
Katten slikkede Fedtpbetterne af Hvedebrødspapiret.
Og Maren tog sin Tokrone frem og gned den med sit
Kjoleærme, indtil den skinnede.



Kære bille Moder!

Tak for dit Brev i Torsdags. Jeg er altid saa glad,
naar jeg hører fra Jer; men jeg kommer jo til at læn-
ges. Til Julen v i b jeg hjem! - Jo, jeg begynder nu
at føle mig Ii d t bedre til Rette her paa Næsset;
baade Baronen og Baronessen er meget venlige og gode
mod mig, og Karen kommer jeg til at holde mere og
mere af for hver Dag, der gaar. Hun er noget af det
sødeste, jeg har kendt; og saa smuk. Det maa være
dejligt at være smuk! Ja Pastor Mascani fortabte mig
forleden, at han for længe siden havde talt til Hendes
Naade om mit Værelse, og hun havde sagt til bam, at
det var bare for i Sommer, jeg havde det, til Vinter
skulde jeg have et andet. Men til mig har hun ikke
tabt derom, saa jeg er bange for, at hun glemmer det.
b det hele er der kommet noget underligt stille og fra-
værende over Hendes Naade, synes jeg. Forleden kom
jeg op i Salonen og troede, at jeg var alene, og satte
mig Ib Klaveret og spillede lidt; men saa rejste hun
sig pludselig fra en Stol inde i den ene Vinduesniche og
kom hen og klappede mig paa Kinden og saa’ saa for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free