Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Fædrene æde Druer -
Nu var der faldet lidt Ro over dem, og de gik og
talte sagligt-indgaaende om Spat-Maries vanskabte Datter
Alexandra.
- Hun er ikke noget Menneske! paastod Jo-
hanne.
- Hva’ e r hun ikke? Hva’ er hun d a? spurgte
Moderen.
- Hun er det, de kalder en Munstrum, forkla-
rede den anden kyndig - saadan en, Gud skikker vos
i hans Vrede.
Og Maren ørentvist supplerede:
- Hun kan jo hverken se, eller høre, eller gaa, eller
krybe, kan hun ikke!
- Nej, indrømmede Marie - d et kan hun ikke.
Men hun har hele Sanselivet paa F ø 1 e I s e n, har hun.
I skulde se hende kende baade mig og hendes Far,
saasnart vi bare trine ind i Stuen.
- Far! grinede Maren sagde Du Far? Ham
fornemmer nok hverken hun eller Du ret meget til.
- Saa ham, hun k a 1 d e r sin Far da, for Satan, dit
Fæ! snærrede Marie arrigt.
Men nu tog Johanne Ordet; baade hun og Maren
var inderst inde misundelige paa Veninden, der havde
dette mærkelige Barn, som hun tjente mangen en god
øre paa:
- Og saa er hun jo ikke engang noget rigtigt
F r u e n ti m m e r engang, sagde hun - Jordmoderen
vidste jo hverken, om hun var en Dreng eller en
Pige.
- Hun hedder sgu da Alexandra, véd jeg! sag-
de Marie.
- Hun kunde sgu lis’godtha’ hedt Nekodemus!
grinte Maren.
Og Johanne fastslog sin Paastand fra før:
- Ja hun er grangivelig det, de kalder et Muns-
trum!
Men pludselig gjorde hun et Par smaa stive Hop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
