Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer - 293
henad Landevejen, Lig-Johanne, og drejede rundt og
slog ud med Armene:
- Skal vi smage paa Mosten? spurgte hun saa og
trak Romflasken frem.
De andre skævede sky til hende: Skulde hun faa sit
Anfald . . .? Men de smagte da paa Rommen alle tre
og gik videre .
Spiret paa Havslundegaards Taarn viste sig dunkelt
over Træerne. Morsomt nok kom Fløj-Hanen engang til
at sidde midt i Maanen. Det grinte Kvindfolkene for-
færdeligt af, indtil Maren ørentvist sagde:
- E r hun kommen hjem, Helmeren?
- Næi, endnu ikke, sagde Johanne. Og Spat-Marie
b ondt:
- Saadan trakterede han sgu ikke vos andre i v o r
Tid!
– Næi, vi blev pænt ved Jorde n, gjorde vi.
Og B ø r n faar hun helleringen af.
- De si’er, at han har gi’et hende saadan et U n d-
skyldnings apparat, som de kalder det, der for-
hindrer det, oplyste Maren.
Johanne hug vredt en Haand ud i Luften:
- Saadan et kunde han gerne ha spenderet paa en
anden en osse, saa ha’de vi sparet d e t!
- Det kendtes vel ikke dengang, mente Marie.
– Næi, kanske . . . Verden gaar jo fremad.
Men Maren ørentvist, der var barnløs, grinede for-
nøjet og sagde:
- Ja, jeg behøvede ingen . . . altsaa!
- Næi, Fanden hytter jo s i n e! sukkede Johanne.
Da standsede Spat-Marie pludselig sin Gang; og med
de smaa vaade øjne hævet mod Maanen sagde hun,
og det kom dybt fra hendes Moderhjene:
- Véd I hvad, Maren og Johanne, sagde hun -
Vorherre kunde for saa evigt vist gerne ha’ beholdt de
to andre . . . men Alexandra vil jeg aldrig ophøre
at takke ham for i hans blaa Himmel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
