Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer - 303
- Var #et ham, der brak den paa hende? spurgte
Lurvadt.
– Nej, hun faldt ned af en Udsigt.
- Døde hun?
- Kan D e kaske brække Halsen uden at dø?
- Hva’ vilde hun ogsaa paa de Udsigter med den
Kammertjener?
- Hun vilde vel elske ham . . . De vil jo alle-
sammen elske i vor Familie! . . . Men sluk nu Lam-
pen, at vi kan komme til Ro.
Ingwersen rejste sig og krøb op i sin Seng. Hun
var i stumpet Særk, graa Modest, Natkappe og lange,
sorte Uldhoser.
Rottbøl laa allerede nede under sin Dyne. Man saa’
ikke andet af hende end hendes spillende ejne og
Nattørklædets smaa Horn: - Drausenbeimir . . . ! hvi-
skede hun og skudrede sig velbehageligt til Rette -
Drau-rau-sausenbeimir!
- Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen vredt.
Og Lurvadt humpede paa sit omvundne Ben hen til
Kommoden og slukkede Lampen. Saa kravlede ogsaa
hun til Køjs:
Men sig mig engang, Ingwersen, spurgte hun lidt
efter - hvorfor fik Nils her ikke Egesberg efter Etats-
raaden, da han døde?
- Fordi P o lakken og Ban gkiren ikke vilde betro
ham deres Penge . . . Og saa sover vi! Og sov vel
begge to!
- Tak i lige Maade . . . sagde Lurvadt.
Men Rottbøl hørte intet. Hun laa fordybet i glade
Minder og nynnede sin sædvanlige Aftensang, den,
hun havde nynnet for sine Børn, da de var smaa og
levende:
Stormen lad den kun fnyse,
Bølgen lad den kun slaa;
Drømmenes Land, det lyse,
Kan de dog aldrig naa . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
