Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Fædrene æde Druer -
- Drausenbeimir . . .! fniste hun saa lyksalig lidt
efter og sov ind.
Jomfru Helmer havde faaet forærende af Forvalter
Anders Jensen-Homo en Stol, en Mahognitræs »Flugt-
stol" betrukket med græsgrønt Plyds og med en bro-
deret Rosenguirlande ned ad Midten.
Men hvex Gang Forvalteren senere følte sig brøst-
holden af Damen, bemægtigede han sig Gaven og
skjulte den paa de utroligste Steder, indtil den en
skønne Dag, naar Parret atter var blevet forligt, paany
dukkede op i hendes Værelse.
Denne Manøvre gentog sig Gang paa Gang til Gaar-
dens udelte Fornøjelse. Og ogsaa nu, da Jomfruen
vendte tilbage fra sin Københavnstur, saa’ hun, da hun
traadte ind i sin Stue, at Stolen var væk. Hun havde
jo nok tænkt sig Muligheden deraf; men havde dog
lige til det sidste haabet, at Forvalteren omsider var
kommen til Fornuft.
- Hum! sagde hun - har Mennesket nu alligevel
været herinde!
Hendes Fortrolige, Sørine Folkekokkepige, der kom
med Kofferten ude fra Vognen, kunde ikke tilbageholde
et ondskabsfuldt Grin:
- Hæ, ja! han hentede Smeden og lod Døren
dirke op.
- Det F æ! sagde Jomfruen - Mon han aldrig vil
faa sin Forstand! . . . Er der ellers sket noget?
- Næi.
- Fruen har ikke været hernede og snuse?
- Næi.
- Og Tøserne?
- Næi.
Sørine var begyndt at gaa rundt om sit Herskab og
se beundrende op og ned ad hende, og nu slap det ud:
- Hvor er Jomfruen dog skjøn i det Tøj!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
