Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Fædrene æde Druer -
- Skal jeg ikke slippe Børnene fri, Jens, og bringe
Dig til Sengs?
- Nej . . . i Overmorgen skal jeg jo ha’ Juleferie
han aabnede langsomt øjnene, der laa dybt i de-
res Huler omgivet af mørke Ringe; og Blikket syntes
at vokse frem langvejs fra, fra Mile borte, træt, ydmygt,
forpint og forjaget:
- Jeg véd snart ingen Raad længere, Oline .
- Jamen, hvor ku’ Du dog gøre det?
- Jeg ku gøre det, der var meget værre, naar d e t
kommer over mig .
- Hvad for nogen Mellemmader er det. Du har
spyttet paa?
- Det er vel de tre, der staar aabne .
- Saa ta’r jeg dem med mig . . . Du kan jo saa
sige til Børnene, at de kan komme ud i Køkkenet og
faa noget andet . . . Jeg siger saa til dem, at det er
Hunden, der er rendt med dem.
- Ja .
Konen rejste sig og gik hen til Vindueskarmen, hvor
der laa mange Stabler smaa Frokostpakker. Hun tog de
tre øverste, hvis Papir var løsnet. Saa vendte hun sig.
Den Syge var igen sunket tilbage mod Væggen. I
Skolestuen var Larmen vokset: Børnene raabte, skreg,
b og trampede.
- 5 k a 1 jeg ikke hellere kvitte dem for i Dag, Jens,
at Du kan faa lidt Ro?
- N e j . . .! sagde Degnen pirrelig, rejste sig med
et Ryk og gik ind til Børnene.
I samme Nu, han viste sig i Døren, forstummede al
Lyd derinde.
Jens Oluf Rasmussen var, ligesom Lig-Johanne, et
Vildskud paa den Uldahlske Stamme.
Men Jens var en Søn af Nils.
Overleveringen fortæller, at denne en Dag i sine
bedste Aar kom ridende fra Thorsminde ind paa Rasmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
