Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer -
333
Olufsens Gaard, Lillegaarden, et Fæste under Egesborg
Gods.
- Er din Kone hjemme? spurgte han.
- Jo, sagde Rasmus Olufsen med Huen i Haanden -
hun er oppe i Stuen.
- Vil Du holde ved Hesten saalænge . . . jeg skal
tale med hende.
- Jo, sagde Rasmus Olufsen.
Tyve Minutter senere red Hr. Nils atter bort. Og ni
Maaneder efter blev Jens født.
Han blev Rasmus Olufsen og Hustrus første og eneste
Barn. Og han blev et sygeligt Barn, underlig nervøs og
forknyt; men skrap til Bogen, hvorfor han senere kom
paa et Seminarium, hvor han klarede sig vel. Og efter
et Par Hjælpelærerpladser rundt i Omegnen fik han paa
Sogneboernes Opfordring Ansættelse her ved Havslunde
Skole.
Nu var han kommen til Kræfter, og smuk og statelig
saa’ han ud med sin ranke Skikkelse og sit store Fuld-
skæg. Og da han var af et mildt og kærligt SincLlag,
blev han vel lidt af Børn og Voksne. I Kirken klang
hans kønne Røst højt over alle andres. Pigerne saa
mildt til ham. Og omsider blev han gift med en vel-
havende Gaardmandsdatter fra Nabosognet . . . Men et
halvt Aar efter brød saa Sygdommen ud.
Det var »Brystsygen". Han hostede hult og tæredes
hen. Det var, som prikkede der ham tusinde Naale i
Lungerne, sagde han, Hans Ansigt blev lille og gul-
blegt bag Skægget. Og hans øjne blev onde. Thi han,
der før havde været blid og mild og nynnende seminarist-
glad, begyndte lidt efter lidt at hade Livet, og hvad
Livets var. Han var kun syvogtyve Aar gammel, men
følte sig, alt som Sygdommen skred frem, bitter og
mistrøstig som en Olding, der ikke taaler at se Ung-
dommen gro og glædes omkring sig. I Skolen, hvor
han før havde været elsket og forgudet af Børnene for
sin forstaaende Munterheds Skyld, sad han nu tavs og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
