Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Fædrene æde Druer -
haard og vogtede agtpaagivende paa en Overtrædelse
for med Skadefryd at slaa ned over Synderen. Og det
var helst de rødmussede og livsstruttende, han udvalgte
sig som Ofre:
- Er D u en stor Dreng? kunde han spørge, og
Smilet om hans smalle Mund blev lystent og rovdyr-
agtigt - Nej, nu skal jeg vise Dig, hvordan det er at
blive stor! og med sine magre Fingre greb han For-
bryderen fat i de smaa Haar ved Tindingerne og løftede
ham i Vejret:
- Voks, voks! sagde han og løftede højere og højere,
indtil den arme Synder balancerede helt oppe paa Spidsen
af sine smaa, fortvivlede Tæer:
- Saadan er det at vokse, min Dreng! sagde han -
Saadan er det at blive stor! . . . Og nu kan Du gaa
ned og glæde Dig!
Og han sendte Fyren bort med et Spark, saa han
trimlede .
Saaledes var Jens Oluf Rasmussen blevet.
Og i Dag havde altsaa hans Kone opdaget, at han
i sit syge Had til Liv og Sundhed stjal sig til at
spytte sine Sygdomsspirer ud paa Skolebørnenes med-
bragte Mad.
Ogsaa for Herskabet paa Havslundegaard blev det en
krank Julefest .
Thi første Juledag, Eftermiddag Klokken tre, fandt Fo-
dermester Voldby, da han kom op paa Stænget for at
brække et Skift Hø ned til Kreaturerne, Forvalter Jen-
sen hængende død paa en af Hanebjælkerne - og han
havde nok først gjort Forsøg paa at drukne sig i Heste-
parken, thi hans Tøj var vaadt og skident til midt paa
Brystet.
- Naa, saadan sku’ d e t ende . . . ! sagde Voldby
og gav sig sindig til at skære Strikken over med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
