Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer -
348
tage Isidor Seemaun med for at have juridisk Hjælp
ved Haanden, om fornødent gjordes.
Op ad Formiddagen mødtes de fire Herrer derfor igen
paa Havslunde. Og efter en kraftig Frokost kørte de af
Sted i Fruens Landauer. Alle fire var i Pels og laadden
Hue med Skindkraven slaaet op om ørene. Det var
klart Frostvejr; og Marker og Veje var hvide af nyfal-
den Sne.
Til at begynde med snakkede man muntert op, b og
fortalte slibrige Historier. Men lidt efter lidt ,,slog" Kul-
den og Frokosten dem, de blev tavse og nikkede søv-
nigt, hver boret ind i sit Hjørne af Vognen. Og til sidst
sov de alle undtagen Herredsfuldmægtigen. Han sad
lysvaagen og morede sig med at studere sine Slægt-
ninges Ansigter, nu Søvnen havde lagt dem blot.
Især var det Kragholmer-Manden, der interesserede
ham.
Frantz Uldahls fede, rødladne Ansigt havde nemlig
ikke engang nu, han slumrede sødelig, mistet det mær-
kelige hemmelighedsfuldt poliske Udtryk, som i de se-
nere Aar mere og mere havde præget det. Det var, som
gik han svanger med en Viden, der hvert øjeblik true-
de med at faa ham til at briste ud i en høj Latter:
- Ha, ha-a! Der kan I bare se! Det havde I
vist ikke troet om mig!
Han gjorde sig øjensynlig den største Umage for at
tøjle denne indre Lystighed. Men helt lykkedes det
ham aldrig. Den trængte paa og trængte paa og var
derfor endt med at lægge over hans tykke, godmodige
Solsikke-Aasyn et Skær af permanent Bristefærdighed,
der ofte fik Fru Karen, bedst som de sad hjemme i
Stuerne paa Kragholm, til irriteret at udbryde:
Men, Frantz, dog, hvad er det, der morer Dig
saa utroligt? Det er dog ikke til at holde u d at se
paa det Grinebiderfysiognomi!
Saa slukkedes Frantz’s Ansigt brat, Trækkene slappe-
des og ligesom døde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
