Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer -
373
Synet af al den Forargelse; men hun kunde ikke faa
sig til det; hun k u n d e ikke komme af Sted, skønt
Skinsygen bed hende som en ond Orm:
- Og saa er det endda mig, der har sat L i v i ham!
tænkte hun og knyttede Næverne inden for Sjalet, som
hun havde slaaet op over Hovedet - Han vidste sgu
hverken ud eller ind, da jeg fik fat i ham! Og pludselig
spyttede hun tænderskærende ud over Isen, medens hun
samtidig tudbrølede ved Tanken om, at det nu rimelig-
vis vilde gaa med Jakobsen, ligesom det for et Par
Aar siden var gaaet med en anden ung og ubehjælpsom
Mand, hun havde taget sig af: han var endt med at
kalde hende ~et gammelt Læru, og var saa blevet
Kærest med en af Mejeripigerne:
- Aa Gud, aa Gud! hulkede hun fuldstændig ube-
hersket - altid er det de unge, skallede Tøse, der ta’r
Brødet ud af Munden paa vos Ældre! Og her med
Jakobsen handlede jeg dog af den skæreste Medliden-
hed, for at Drengen ikke skulde ligge der alene paa sit
mørke Leje, da det Fæ til Forvalter var gaaet hen og
hængt sig og faldet ned i Armene paa ham . . .! Aa
Gud, aa Hu-u, lille, sødde, velsignede Jakobsen, hvor
kan Du nænne det . .
- Hva’ staar Du der og ser saa broget ud i An-
sigtet efter? spurgte Pin’de-Jens, der kom forbi.
Sørine trak Sjalet tættere om Hovedet:
- Hva’ rager det Dig?
- Næl, saagu’ . . . Er #et ham, Jakobæus derude,
der sætter Vandet op i Dig? . . . Slaa Du heller Tap-
pen i Tønden og la’ Ungdommen fornøje sig.
- Li’som Du og Johanne!
- Li’som jeg og Johanne, ja . . . Baade Du og jeg
har pin’de faaet, hva’ vi har haft godt af i vor Tid;
lad nu de andre komme lidt til.
Sørine vendte sig bort og svarede ikke.
Og gamle Pin’de-Jens stavrede videre; han skulde
hjem og se til Hestene . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
