Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Fædrene æde Druer -
Godsejeren havde i sin Tid købt ham til at gifte sig
med Lig-Johanne, da hun var blevet frugtsommelig, og
givet dem fri Bolig i Familiehuset.
Men Jens tilbragte sine fleste Dage i Hestestalden
oppe paa Gaarden, og sine Nætter i et Rum ved Skære-
ben. Spurgte man ham, hvorfor han aldrig var hos sin
Kone, sagde han, idet han rystede begge sine Hænder
i Højde med ørene:
- Nej, nej, nej, go’ Ven; der har jeg pin’de ikke
noget at skaffe!
Han gav trolig Johanne Halvdelen af sin Løn. Men
Hovedstolen, de fem Hundredekronesedler, han havde
faaet for at tage hende, gemte han og flyttede om med
paa de forborgneste Steder.
Kun paa Søn- og Hellig-Dage tog han dem frem til
Beskuelse .
- Gaar Mor nu op?
- Ja, lille Sofie, jeg begynder at fryse.
- Men Mor kommer vel ned igen, naar de kulørte
Lamper skal tændes?
Ja, det kan Du tro! Jeg vil da nok se den Stads!
Frøken Sofie vendte Ansigtet bort og saa’ ud over
Isen:
- Hvorfor mon Fætter Isidor ikke kommer med Dren-
gene, som han lovede i Onsdags .
Fru Line betragtede hende smilende:
- Rositta er jo ikke rigtig rask, véd Du .
Ude paa Skøjteløberbanen spasede Frøken Frederikke
stadig rundt med Elev Jakobsen. Og Charlotte og Minka
fér leende forbi i Kanen:
- Du holder Dig altid saa alene, lille Sofie, sagde
Fru Uldahl og strøg Datteren ned over Kinden.
- Det véd Mor, jeg holder mest af . . . sagde Sofie,
og hendes øjne fyldtes med Taarer.
Solen var gaaet ned, og Mørket faldt paa. Et Par af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
