Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Fædrene æde Druer -
kels, vanskabt lille Væsen, en Dreng med et frygteligt
Hareskaar og et uformeligt, opsvulmet Hoved.
Fru Nærup, Fø:lselshjælpersken, havde straks bragt
det af Vejen uden at præsentere Rositta det. Og havde
derpaa sendt Bud efter Isidor, som efter sin Kones Gn-
ske havde opholdt sig henne paa Herredskontoret
Allerede ude paa Stentrappen foran Huset kom Jorde-
moderen ham i Møde. Hendes fedladne Ansigt var
blegt og bevæget.
Der er da ikke noget i Vejen med Patienten?
spurgte Isidor angest.
- Nej, Fruen har det godt nok Det er Barnet.
- Hvad er der i Vejen med det?
- Det er
- Er det dødfødt?
- Nej desværre! havde jeg nær sagt. Men nu
kan Herredsfuidmægtigen jo selv se Og Herreds-
fuidmægtigen maa maa tage sig sammen
Jeg har bragt den lille op paa Gæsteværelset uden at
vise Fruen ham Det er forfærdeligt, at der kan
sættes saadanne Børn i Verden!
I samme ~jeb1ik Isidor saa’ den nyfødte, sagde han
til sig selv:
Det Barn maa ikke leve!
Og han vendte sig bort fra det næsten i Rædsel.
Han havde engang i Anledning af Spat-Maries
Alexandra talt med Fru Rositta om, at saadanne ulykke-
lige Skabriinger straks ved Fødselen burde udslettes
af de Levendes Tal; og de havde været fuldstændig
enige.
Nu skulde han altsaa fare sin Teori ud i Praksis.
Men han maatte se1vf~1ge1ig handle alene. Han kunde
ingen Medvider have.
Atter saa’ han ned mod Barnet, der laa i sin Kurve-
seng foran ham. Og atter f6r der en Gysen igennem
ham:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
