Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer - 415
Drengens svulne og uformelige Hoved hang kraftløst
ned mod den ene Skulder. Halsen var for svag til at
bære det. Men det, der fornemmeligst gav Barnet dets
hele gruopvækkende Karakter var, at Mund og Næse
gik i ét og dannede et stort gabende Hareskaar, en
lang, blodrød Flænge, der næsten strakte sig tværs
over Ansigtet fra øre til øre.
Og oven over denne Flænge, over et Par store, tri-
ste øjne, hvælvede sig en høj, frembuet Pande, der
var gennemfuret af dybe, tanketunge Rynker, som om
dette usle lille sidste Skud paa den Uldahlske Stamme
allerede før Fødselen havde siddet inde med al Slæg-
tens bitre Viden .
Isidor rettede sig. Hans Beslutning var uigenkaldelig:
- Ikke en Dag til Ende skulde dette arme mishand-
lede Væsen faa Lov til at leve!
Og han gav sig rolig og uden Vaklen til at over-
tænke Sagen:
- Stuepigen skulde vaage hos Drengen om Natten.
Selv vilde Isidor opholde sig i Dagligstuen. Og før Pi-
gen gik til Ro, vilde han paa en eller anden Maade
skaffe sig Lejlighed til at give Barnet en kraftig Dosis
af de Opiumsdraaber, som han havde staaende i sit
Skrivebord .
Bag de nedrullede Gardiner i Soveværelset laa Fru
Rositta bleg og udmattet.
Men da Isidor kom for at spørge til hendes Befin-
dende, nikkede hun ham smilende i Møde og rakte en
Haand frem imod ham:
- Saa blev da d e t overstaaet, lille Isidor! sagde
hun paa sin stille, lune Maade - Har Du s9t »Bum-
merten"?
Herredsfuldmægtigen smilede igen og satte sig paa
Sengekanten:
- Ja, jeg har, sagde han - Han ser noget svage-
lig ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
