Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer - 445
ledes til en lille, karakterfast Knold. Og noget mild-
nende Hovedsæt bar hun ikke. Kraniet saas i alle dets
respektindgydende Linjer .
Da Minka var gaaet, begyndte Fru Thorsen paa sin
triste Maade at udbrede sig om Uldahls Attentater paa
hendes Datter .
Men Jægermesteren brast ud i en larmende Latter:
- Ha, ha, ha! b han - Ja, hva’ Fa’en . .
- Ja, D u ler, Thorsen . . . ! sagde Fruen og fort-
satte derpaa sit Sørgekvad om Forholdene paa Havs-
lundegaard, der var den ganske Omegn en stadig Kilde
til Forargelse .
Men nu huggede Madam Henriksen ind:
- Hvorfor sendte De saa Deres Datter derover?
spurgte hun hvast, - De vidste jo det altsammen i
Forvejen!
Fru Thorsen brød hastig af, Samtalen tog en anden
Vending.
Lidt efter tog man Afsked, og Pompadour steg til
Vogns .
Da Minka udenfor paa Stentrappen rakte sin Sviger-
moder sin lille, hvide Haand til Farvel og bad hende
hilse Hans, besvarede den Gamle ikke hendes Hilsen,
men stirrede et Par Sekunder tavs paa den unge Piges
Haand og sagde saa:
- En Landmandskones Hænder skal være r ø d e!
sagde hun og ligesom s 1 æ n g t e Haanden fra sig -
Men det gi’r sig vel!
Og saa kørte hun.
- Uopdragne Kælling! sagde Minka og spyttede
efter Vognen.
Jomfru Ingwersen havde plat ud nægtet at forlade
Asylstuen. Det var hendes Astma, det i flere Maaneder
havde været galt med. Nu var denne Sygdom ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
