Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Fædrene æde Druer -
vist i Bedring i den rare, lune Sommerluft; men saa
havde hun faaet Nyregrus i Benene, sagde hun. Og
naar Rottbøll og Lurvadt gik ned i Parken for at sole
sig, blev Ingwersen stadig siddende paa sin Stol og
gav i lange Enetaler ondt af sig.
Saa længe de to andre derimod befandt sig i
Værelset hos hende, opfordrede hun dem ustandselig
og irriteret til at gaa ud og nyde deres Ungdom. Hun
vilde a 11 e rhelst være alene!
Men næppe var de borte, førend hun hensank i
dystre Spekulationer over den menneskelige Egoisme
og sin egen Forladthed .
Frøken Sofie stak Hovedet ind ad Asylets aabent-
staaende Vindue. Et øjeblik efter saas Tyrks markerede
Ansigtstræk ved Siden af hende. Han havde lagt For-
poterne op i Vindueskarmen. Frøkenen slog en Arm om
hans Hals. Saaledes stod de:
- Ingwersen, sagde Frøkenen - der trakteres med
Chokolade nede paa Badeplænen!
Hvad kommer det m i g ved . . . knurrede Ing-
wersen.
Men uden at svare, kravlede Sofie ind gennem Vin-
duet, og Tyrk sprang efter:
- Ih Du min Gud og Skaber! skreg Ingwersen, da
hun saa’ dem.
Og medens hun sad modstandsløs af Forfærdelse, gav
Frøkenen hende Hat og »Mantille" paa, skiftede Pam-
pusserne om med Lædersko, rejste hende fra Stolen,
stak sin Arm ind under hendes og sagde saa:
- Nu gaar vi!
- Vi vinder aldrig frem . . . klynkede Ingwersen
mellem Graad og Latter.
- Vel gør vi saa! sagde Frøkenen - Og hvis Ing-
wersen bliver træt, sætter vi hende op paa Tyrk. Kom
saa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
