- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
486

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fædrene æde Druer
486
Fru Thorsen forsvandt som en Vind.
Mosepigen gik nu stille hen og tog Hatten af sin
Mands Hoved og Pisken af hans Hænder. Og stadig
b hun; hun havde arvet en ~od Del af sin Faders
Latterevne!
- Saa Hans, rejs Dig nu, klukkede hun - at vi
kan tale fornuftig sammen. Du ser rent vanvittig komisk
ud, som Du ligger der!
Hans skrnmlede op og stillede sig klejnmodig foran
hende som en Dreng, der trygler om Tilgivelse.
– Det er vist ogsaa bedst, hi - hi! sagde hun
det er vist ogsaa bed #t, at Du ta’r Overfrakken at .
ellers kan Du ikke rigtig omfavne mig.
Han rev og sled i Frakken, fik den endelig at og
kastede den fra sig paa Gulvet:
- Maa jeg . . .? Maa jeg . . .? Du er altsaa ikke
vred paa mig . . .
- Jo, jeg er . . . for Du er et Fæ! . . . Saa, saa,
saa...!
Hans havde løftet hende op i sine Arme; og medens
han holdt hende liggende der, som man holder et lille
Barn, knugede han hende ind til sig og kyssede hendes
øjne, hendes Kinder og hendes Mund atter og atter,
som vilde han aldrig ophøre dermed:
- Minka, Minka, Min1 a, Du véd ikke, hvor jeg er
gal efter Dig!
Taarerne stormede hani ud at øjnene, og han hulkede
og klagede som et Menneske, der er blevet frelst fra
en overhængende Ulykke, men endnu ikke ret er kom-
met til sig selv efter Skrækken.
Og Minka laa bleg og stille og gav sig hen under
hans Kærtegns Styrke. Af og til gik der en vellystig
Gysen igennem hende, og da smilede hun og bad:
Mere! Mere! . . . Og han kyssede hende igen og
igen . .
- Minka, Minka . . . Du er saa fin og blød!
Hun slog Armene om hans Hals og hviskede:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free