Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer - 493
med den fornødne Rutine. Da han tilmed var en vel-
begavet Mand, og Tilhørerne desuden var glade ved at
se en af deres egne paa Talerstolen, lykkedes det ham
snart at vinde Gehør iblandt dem. Og allerede ved
fjerde Møde kunde Sejren anses for givet .
Hvad der ogsaa meget bidrog til at forhøje Stem-
ningen blandt Bønderne var, at Madam Henriksen som
oftest indfandt sig ved Møderne.
Det var Sognefogden, der havde Æren af at have
hittet paa dette virksomme Trick. Han anbragte Pom-
padour paa en iøjnefaldende Plads oppe i Nærheden af
Talerstolen. Og naar hun sad dér rank og statelig og
lod sine kloge øjne vandre ud over Forsamlingen, saa
man i hende ligesom et Symbol paa Bondestandens
voksende Magtfylde.
Hvad havde ikke denne rolige og besindige Kvinde
form aaet at sætte igennem! . . . Som fattig Enke med
tre uforsørgede Børn var hun draget ind paa Ravusholt
som blot og bart Tyende. Og nu sad hun ikke alene
dér som Ejerinde af Gaarden og alle dens Herligheder
kvit og frit; men ogsaa Børnene havde hun forstaaet
at bringe frem. Hans, hendes ældste, Arvingen til
Ravnsholt, havde hun faaet gift med den velhavende
Jægermester Thorsens eneste Barn. Jeppe, den næst-
ældste, havde hun faaet anbragt paa Kragholni. Og
man forsikrede Mand og Mand imellem, at hun alkrede
havde Kig paa Havslundegaard til sin yngste Søn,
Anders, naar nu Nils UldahI om ikke længe maatte
takke af.
Tre Sønner og en Herregaard til hver. Det var som
at høre om de stærke Ridderfruer i Middelalderen!
Og Bønderne gned sig i Hænderne og grinede fedt:
- He, he! Saaledes vilde alle »Godsejerne« Landet
over lidt efter lidt blive fejet ned af deres gamle Arve-
Sæder; og »vi sæl" vilde klyve derop i Stedet! . .
Længe leve vor nye Folketingskandidat! raabte de
Manden af vor egen Midte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
