- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
216

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


HENDES NAADE (bøjer samtykkende Hovedet).

PASTORINDEN (ud).

PASTOREN (kendelig oplivet). Herligt Pinsevejr, Deres
Naade! (Galant). Blomstrer ogsaa som en liden Rose!

HANS NAADE (med et forelsket Blik til Gemalinden). Ja, hva’,
Pastor? Hun bli’er smukkere og smukkere!

PASTOREN (med lysende, kvindekære øjne). Skønnere og
skønnere!

HENDES NAADE (koket). Ja, vi to holder os, Hr.
Pastor!

PASTOREN (smigret). Hæ, hæ ! (Tager en Pinselilje fra en Vase
og rækker hende). Tør jeg ...?

HENDES NAADE (modtager Blomsten og sætter den ved sin Barm).
Tak ...!

HANS NAADE. Hæ, hæ! Pastoren er Kavaler!

HENDES NAADE (nikker smilende til Præsten). Fuldendt
Kavaler, ja!

PASTOREN (med et Buk). Man hylder de høje Guder!

PASTORINDEN (ind, fulgt af en Pige med Vin og Kager).

PIGEN (sætter Opdækningen paa Bordet og gaar).

PASTORINDEN (skænker og byder).

PASTOREN (hilser med Glasset). Tak for Besøget! – Og
glædelig Fest!

                (Der nikkes og drikkes.)

PASTORINDEN (har medtaget en Barnestrømpe, paa hvilken hun
giver sig til at strikke, saa Staalpindene knitrer).

HENDES NAADE (nyder en Kage). Superb! Dem har De
naturligvis selv bagt? – Smag dog en af
Pastorindens Kager, Theodor!

HANS NAADE (der ikke kan fordrage Kager, tager en).
Udmærket! Udmærket!

PASTOREN (der elsker Kager). Ja, Mor kan skam!

PASTORINDEN. Vil Deres Naade ha’ Opskriften?

HENDES NAADE (henrykt). Tak! ja, forfærdelig gerne!

                        Pause.

HENDES NAADE. Det var ikke Deres gamle, nydelige
Stuepige, Fru Hansen? Er hun rejst?


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free