- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
241

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje Afdeling - Fjerde Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


MIMI. Ja Tak ...

MARIE (bringer Puden). Se her, ja ... Saa sover vi lidt!

MIMI. Og min Eaudecologneflaske ...

MARIE (bringer den). Den sætter vi nu her paa den
stumme Tjener, ja ... Skal jeg rulle ned?

MIMI (svag). Ja ...

MARIE. Nu gaar jeg først ud med Kaffetøjet, saa
kommer jeg og ruller ned. (Samler Sagerne sammen og bærer dem
ud. Kommer saa tilbage igen og ruller ned, lydløst og stille).

MIMI (der ligger pakket ind lige til Næsetippen som i en Sovepose). Jeg
vilde gerne ha’ mine Sko af, Marie ...

MARIE. Jo, jo! (Tager hendes Sko af). Jeg synes, de smaa
Pampelanker er saa kolde? Skal jeg bringe Dunken?
Der er varmt Vand.

MIMI (syg). Ja-a, Tak ...

MARIE (gaar ud og kommer lidt efter tilbage med em Varmedunk,
hun anbringer under Tæppet ved Fruens Dukkeben). Saa! saa
sover vi!

MIMI (umanerlig syg). Bare det ikke er noget slemt ...

MARIE. Aa nej, aa nej! Det skal Fruen ikke tro!

MIMI (døende). Der skal da ristet Brød til Duerne ...

MARIE. Jo, jo! Og Krestanjer ... Jeg skal nok gøre
det fint! (Lister ud og trækker Portièren for).

*







FJERDE AFDELING

Klokken er mellem tre og fire. Fru Mimi sover sødeligen paa sin
Chaiselongue. Hun ser saa from og yndig ud, som hun ligger der i det
dæmpede Lys: De lange Øjenhaar kaster en blød Skygge ned over de friske,
runde Abrikoskinder; Munden staar en Kende aaben; men dog ikke mere
end passende, saa at de hvide, fugtige Tænder smiler betagende frem bag de
røde Læber. De søde, smaa, buttede hænder ligger foldede oven paa Tæppet
som til Bøn. Og Haaret danner en herlig, bleggylden Ramme om hendes
engleblide Aasyn. – Hun ligner en slumrende Madonna, Stumpen; eller en
hypnotiseret Sancta Cæecilia ...

Saa ringer Entréklokken, og Madonnaen vaagner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free