Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerde Afdeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MARIE (høres parlamentere ude i Forstuen. Og stikker et Øjeblik efter
Hovedet ind mellem Portièrerne).
MIMI (sidder oprejst paa Chaiselonguen og gnider sine Øjne. Hun ligefrem
maler rundt i dem med begge Hænder, saa fast har hun sovet).
MARIE (hviskende). Det er Fru Paludan! Kan Fruen taale
hende? Jeg sa’e, at Fruen ikke var rigtig rask.
NICOLINE (saaledes hedder Fru Paludan til Fornavn, skyder Marie til
Side og stormer ind i Værelset). God Dag, sødeste Mimi! Det
er da ikke farligt?
MIMI (slipper spillevende Fødderne ned af Chaiselonguen og løber hen og
omfavner og kysser Veninden). God Dag, god Dag, søde
Nicoline! Hvor det var yndigt! Næ, det var bare en
Smule Hovedpine! Nu er det ovre! Jeg keder mig
saadan! Aa Marie, rul Gardinet op og gør lidt i
Orden! men gi’ mig først mine Sko paa!
MARIE (hjælper Fruen Skoene paa; ruller dernæst op og forsvinder med
Tæppet og Dunken).
MIMI (til Nicoline). Læg Tøjet, søde! Du bli’er her da
i Dag?
NICOLINE. Tusind Tak, søde, men jeg skal hjem til
Middag! Jeg skulde netop et Ærinde ud paa
Vesterbro, og saa vilde jeg dog se ind til Dig med det
samme.
MIMI (betaget). Næ, hvor din Hat er storartet! Hvor har
Du dog den fra?
NICOLINE (kror sig en Dobbelthage til). Fra Paris kære! –
Alfred har forskrevet den, uden at jeg vidste af det.
MIMI (gaar rundt om hende og betragter Hatten med et religiøst Udtryk i
Ansigtet).
Samme Rædselshjelm er ogsaa vel værd at tage i Øjesyn: af Størrelse
omtrent som et almindelig Vognhjul og kunstnerisk prydet med henved fem
og tredive sorte Strudshaler, den ene oven paa den anden, minder den
paafaldende om den fortvivlede Røg fra en Tankdamper i Havsnød.
NICOLINE (nikker henrykt, saa at Portièrer og Skilderier bevæger sig i
Lufttrykket). Ja, Du, den er nydelig!
MIMI (med foldede Hænder). Ja, det kalder jeg en Mand!
– Men læg nu Tøjet lidt, søde!
NICOLINE. Ja, Tak, søde! Capen et Minut! Men
Hatten beholder jeg ved Gud paa. Den er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
