Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutnings-Apoteose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SLUTNINGS-APOTEOSE
ALEXANDRATEATRET
Tæppet er faldet for første Akt af Albert Hallings „To
Kvinder“ ...
Publikum har været tilfreds med stykkets Eksposition: en varm og følt
Skildring af et fattigt, men lykkeligt Hjems Hygge. – Den unge Maler
Torben Hjelm sidder glad og velfornøjet ved sit Staffeli, omgivet at sin Hustru
og sine Børn, og fortæller om et pragtfuldt Selskab, han den foregaaende
Aften har deltaget i hos en Kunstmæcen: „Men her i disse lave Stuer
har jeg det dog bedre! Det er ikke Pragt og Penge,
Lykken skal bygges paa ...!“ Saa ringer det paa Dørklokken.
Det er en „Menneskeven“, som Maleren i sin Tid har mattet laane
Mammon af for at kunne sætte Bo. Han kræver nu sit Tilgodehavende med
Renter og Renters Renter; men Torben Hjelm har ingen Penge, og
Menneskevennen gaar forbitret bort, udstødende frygtelige Trudsler. Roen og Lykken er
forstyrret: Maleren ser mørkt frem for sig, Hustruen fælder Taarer, og
Børnene sendes ind i Spisestuen. – Da ringer det atter. Denne Gang er det den
rige Enkefrue; Mæcenen fra i Aftes. Hun kalder Maleren for „min unge Ven“
og kommer for at se hans Malerier og muligen købe et af dem. – Nu
hænger der over Hustruens Sybord et dejligt „Selvportræt“, som Manden har
foræret hende paa deres Bryllupsdag, og som hun elsker grænseløst næst
efter Originalen. – Dette Billede kaster imidlertid ogsaa Enken sin Kærlighed
paa og byder en fabelagtig Sum for. – Sælger de det, er de hjulpne; sælger
de det ikke, ser de en trist Fremtid i Møde. – Hustruen, der med sit
kvindelige Instinkt aner et Symbolum i denne Handel, vil ikke slippe Billedet. –
Men Manden forestiller hende indtrængende i en Krog af Stuen, hvilket
Himmerig det vil blive for det ganske Hus, om de kan betale deres ufine
Kreditor og atter begynde for fra ... og lover tillige at forfærdige hende et
nyt Selvportræt. – Saa indvilliger hun om end tøvende og fuld af bange
Anelser ... Enken drager sejersstolt af med Billedet. –
„Torben, Torben, der gik hun med vor Lykke!“
– Men Torben slutter Hustruen i sine Arme: „Dagny, Du har jo
mig, Du har jo Originalen tilbage!”
Tæppe ...
Enstemmig og rørt Bifald fra det bevægede Hus! Orkestret sætter i; og
Publikum skriger hinanden i Ørene:
Nydeligt, virkelig nydeligt! – Din Frisure sidder
skævt, Ulrikka! De véd vel, Fru Winther, at
Forfatteren er rejst til Syden med den rige Enkefru Beck?
– Kære Justitsraad, køb Sukkeraktier! –
Blomkaal og Blomkaal er to Ting, min gode
Kancelliraad! – Jeg haaber da, at Stykket ender lykkeligt!
– Har De hørt, at Jørgen Mürer er bleven forlovet
med Lily Hertzog? – Hyss, nu gaar Tæppet! –
Kunde Du ikke ha’ snydt den Næse lidt før,
Simonsen! – Men saa hyss! dog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
