- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
13

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


ESTER. Vi vasker ...! Og Husholdningspengene skal
slaa til, naar Du gaar og køber alle de Lakstøvler.

POVL. Jeg har kun købt to.

ESTER. Dora er for Resten ved at stuve nogle
Kartofler. (Ringer).

POVL. Kartofler er godt ...! Det er det, Irlænderne
dør af.

DORA (ind).

ESTER. Kartoflerne ...

DORA. Du Levende, dem har jeg rent glemt...!
Jespersen er ude ... (Bort).

POVL. Haster ikke, Dora, vi kan faa dem til Kaffen!
– Jeg synes ellers, at han i den sidste Tid har
hedt Hansen?

ESTER (stramt). Ja ... men nu er det Jespersen igen
... Det er frygteligt med den Umoralitet!

POVL. Ja, det er imponerende sørgeligt ... Næ, men
nu skal Du se, Ester, Aviserne har allerede begyndt
at skælde min Bog ud ... (Rækker hende nogle Aviser).

ESTER (lægger dem fra sig). Tak ...

POVL. De er i Grunden et stolt Fænomen, lille Fru
Abel ... paa Deres Maade.

ESTER. At Du ikke skammer Dig for at skrive
saadanne Bøger! Og de bliver værre og værre.

POVL. Det maa være en Sygdom hos mig ...

ESTER. Mig forlanger jeg ikke, at Du skal tage
Hensyn til ... Men at Du ikke generer Dig over for
mine Forældre!

POVL (mod Portrætterne over Buffeten). Tilgiv mig histoppe ...

ESTER (rejser sig fortørnet).

POVL (lidt træt). Kære, søde, lille, henrivende Ester, hvad
skal de evige „Scener“ til ... Kom nu og vær rar,
hører Du ...? Du bør lægge Dig lidt efter at
forstaa Spøg ... Det er dog den Evne, der gør
Livet taaleligt ... Og Du véd jo, at jeg holder
meget af Dig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free