Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
POVL. Ja, saadan nogle smaa Rævestreger morer mig
altid . . . (Ud med Støvlerne).
ESTER. Jeg leverede dem tilbage!
POVL. Det gjorde Du ..!
ESTER. Eller han skulde lade mig faa dem for 16.
Han burde ha’ sagt det i Forvejen.
POVL. Kære, saa havde der jo ikke været noget
morsomt ved det. Nu vil jeg ha’ det og tænke paa,
hver Gang jeg tager dem paa.
ESTER. Hum ... Skal vi saa spise?
POVL (ind). Ja ...
ESTER. Tænk, Povl, Skræder Glud hernede i Kælderen
har faaet sat det ene Ben af i Gaar paa Hospitalet!
POVL. Det var da rart for ham ...
ESTER. Rart ...!
POVL. Ja; saa skal han jo ha’ Træben.
ESTER. Og det finder Du „rart“?
POVL. Ja, det har altid været mit Livs højeste ønske
at faa et Træben! – Træben, rødt Haar og
Underbid staar for mig som de attraaværdigste af alle
legemlige Ynder ... særlig, hvis de optræder samlede.
ESTER (indigneret). Skal vi saa spise?
POVL (leende). Gerne! (Byder hende Armen, som hun undviger. – De
sætter sig ved hver sin Side af Bordet).
ESTER. Tænk, Povl ...
POVL. Saa ... skal jeg nu til at „tænke“ igen!
ESTER. Jeg maa jo dog ta1e med Dig ...
POVL. Jamen, det er altid saadan nogle sørgelige Ting,
Du bringer paa Bane ... Kender Du slet ingen, der
har vundet i Lotteriet?
ESTER (byder). Værsgod ... Her er Spegepølse ...
POVL. Tak ... (Mønstrer Opdækningen). Dette her minder
mig paafaldende om de spredte Øgrupper i det store
eller stille Ocean ...! Du kunde dog gerne have
spenderet lidt mere paa mig i Dag, jeg har
Maanedslov og spiser hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>