Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prinsessen af Frørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Har Johannes set, hva’ der sitter over Porten? spurgte
hun lidt efter.
– Over Porten? sagde jeg – Næ, det har jeg ikke
set!
– Der sitter to Frøer, gør der. Nu er di sorte, men
den Gang vi satte dem op, da skinnede di som det
klare Guld.
– Nej, det har jeg ikke set, sagde jeg igen.
– Di sitter paa en gylden Kam, gør di, vedblev
Else. – Dér har han saavist baade Kamstrup og
Frørup!
– Ja minsandten, sagde jeg – det har Else Ret i!
Den gamle smilede. Eller det var maaske intet Smil,
men kun en nervøs Trækning ved Mundvigene. Man
ser det samme hos ganske spæde Børn. Hun laa en
Stund og stirrede op i Loftet. Saa sagde hun:
– Hva’ Aar er det nu?
– Hvilket? spurgte jeg.
– Jeg ka’ saa daarlig med di Tal, vedblev hun. –
Hva’ staar der paa Almernakken?
– 1891, sagde jeg.
– Og jeg er syv op i di fire Snese – –
– Hvad er det, Du vil vide, Else?
– Hvornaar er jeg saa født? spurgte hun.
– Aar 1804, sagde jeg.
Men hun syntes ikke at høre mig. Hun laa og
mumlede. Og Rynkerne omkring Øjnene blev dybere, og
Munden trak sig sammen som i Smerte.
– Nu piner han mig igen, sagde hun hurtig og
bevægede Hovedet frem og tilbage – nu piner han
mig igen!
– Hvem? spurgte jeg – Hvad er det?
Saa drejede hun med ét Ansigtet om imod mig.
– Vil Johannes se mit Ben? spurgte hun.
– Dit? – – næ, nej!
Men hun rejste sig over Ende og slog Dynen til
Side og pegede med sine krogede Fingre ned paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
