Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prinsessen af Frørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
venstre Ben, hvor der fra Knæet ned efter sad Hul
ved Hul.
– Og én kunde ha’ ligget deroppe paa Gaar’en i
Silke og Dun! sagde hun – om Ret og Skikkeli’hed
fandtes paa Jor’en.
Jeg fik næsten ondt af at se paa dette visne,
graaagtige Ben med de gabende Saar.
– En ka’ ikke taale no’et om det, sagde hun.
– Hvorledes er det kommet? spurgte jeg og vendte
Hovedet bort.
– Det var ham deroppe! sagde hun. – Han gik
jo med Sygdommen paa sig, gjorde han, og saa fik
jeg den. Men han døde da osse a’ den slemme Sy’e!
tilføjede hun. – For Vorherre gør jo, hva’ han kan!
– Ja, sagde jeg – det gør han.
– Vil Johannes ta’ mig de grønne Urter derhenne
paa Stolen? bad hun.
Jeg rejste mig og tog en Bunke Blade, der var
grønne paa Overfladen og graahvide paa Undersiden,
og som laa paa en Stol henne ved Kakkelovnen.
– Her har jeg lagt i tredve Aar! sagde Else og
bredte Bladene med Undersiden nedad over Saarene.
– Det kølner! mumlede hun.
– Hvad er det for Planter, Else?
– Det er Følfod, hedder di. Dem henter s’men di
velsignede Børn til mig. Di gror saa ustyrlig tykt oppe
paa Møllerens Dæmning.
– Dæk nu Benet til igen, Else! sagde jeg. – Og
læg Dig ned. Du er vist bleven træt?
– Aa ja, sagde hun – én er jo kun en Skidager
nu!
Da hun var kommet til Leje og havde trukket
Dynen op under Hagen, saa Hovedet laa foran mig paa
Puden som skilt fra Kroppen, lukkede hun Øjnene og
sagde:
Der er ingen Retfærdihed til paa Jor’en, Hr.
Johannes! sagde hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
