Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prinsessen af Frørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guld, di var udensogns Folk, der bare glædede sig
over hans Død. Men svært bedrøvede var di nu alli’evel,
for di hørte da til di kristne. Og en Begravdse vilde
di gi’ ham, som sku’ spørres ovr manne Mile. – –
Det hedder sig jo a’ komme anstændi’ i Jor’en, Hr.
Johannes! sagde hun pludselig og skævede om til mig.
Men Hovedet rørte hun ikke. Hun laa paa Nakken og
stirrede ret op i Loftet, medens hun talte. Og saa
vedblev hun:
– Se, det var nu Skik den Gang, a’ der sku sittes
Vagt over Li’et om Natten, forinden det blev kørt a’
Gaar’e. Og der blev samlet baade Pi’er og Ka’le, som
sku’ sitte over den døde. Og han var puttet i en kosteli’
Kiste med manne herli’e Klæ’er og Lintøj og vasket
og balberet, som ordentli’ er. Men et fælt Stykke
Arbejde er det nu alli’vel a’ sitte der ved Nattens Tider,
for én véd jo aldri’, hva’ der ka’ ske! – – For nu
li’som a’ holde Modet oppe paa dem, saa ble’ di jo
beværtet med varm Puns og Kaffeknægte og andet
drikkeli’t. Og Ungdom er jo Ungdom! saa di begyndte
inden ret længe a’ gantes og lege. Og di fandt da
osse paa den uskikkeli’e Morskav, hvor der ska’ gi’s
Panter og saaden no’et. Og li’e i det Klokken slaar
tol’, saa faar et a’ di unge Ka’lfolk den utidi’e Ide, a’
han vil hælde et varmt Glas Puns ner i Halsen paa
den døde, der ligger og gaver med aaben Mund.
– – Jeg synes, Johannes ler? sagde Else pludselig
haardt.
– Nej, sagde jeg – nej, jeg ler ikke!
– For han var jo død a’ Krampe, fortsatte hun
beroliget ved at se mit alvorlige Ansigt. – Nu maa
Punsen vel ha’ gjort dem galne, vedblev hun – for han
gik ganske kry hen og hældte den varme Drikke ner
i Halsen paa ham! Der lød straks saadan en underli’
Lyd. Og længe efter ku’ di høre, a’ det rumlede og
knortede nere i den dødes Bryst. Men di grinte bare,
gjor’e di, og skaalede, di syndi’e Sjæle, di var! Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
