Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prinsessen af Frørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa tvang di senere hen en ung, uskyldi’ Pi’e, der ikke
gærne berørte døde Folk, til at løse en Pant, eller
hva’ det hedder, paa samme utidi’e Vis. – – Jeg
synes heller, Di sku’ græde, Johannes! sagde Else, og
løftede Hovedet lidt op fra Puden.
– Men Else, sagde jeg – jeg sidder jo ganske
rolig og hører efter!
Den gamle lagde Hovedet tilbage igen. Men hendes
Øjne flakkede bestandig hen over mit Ansigt.
– Pi’en tog da ossensaa Mod til sig, vedblev hun
lidt efter – og hældte en’et Glas ner i hans Hals.
Men Herre Du milde Ko’s, hvor maatte hun ryste og
bæve, da hun saa’ den døde vende Øjnene og grive
sig for med sine stive Arme, li’som a’ han vilde rejse
sig. Hun skreg til Himmels, gjor’e hun. Og alle di
andre skreg. Og saa flyede di og lod Punsen og den
døde være, hva’ di var.
Her løftede Else igen sit Hovede fra Puden og saa’
mig stift ind i Ansigtet. Men da det kun røbede spændt
Interesse, fortsatte hun:
– Nu ble’ der jo en farli’ Stofyr paa Gaar’en, som
begriveli’t er. Alle ble’ jo opvakte og sprang ud a’
deres Seng. Men ingen dristede sig til a’ gaa ind i
Salen, hvor han laa. Saa var der dog omsider en ung
Fyr, der spjættede til Døren, saa hun fløj op. Og nu
saa’ di den døde sitte paa hans Rumpe i Kisten og
vinke a’ dem. Og lidt etter lidt listede jo én eller
anden nærmere. Og Li’et stirrede lie stift paa dem, og
de stirrede li’e stift paa Li’et. Men da di kom helt hen
til ham, saa saa’ di, a’ der paa La’enet foran ham sad
to meget gule store Frøtusser –
– Hva’ sad der? spurgte jeg.
– To Frøtusser! gentog Else – som den døde
ha’de brækket op a’ sig i Forening med den varme
Drikke, di hade tylt i ham. Dyrene ku’ hverken gaa
eller hoppe, men di kravlede ganske langsomt bort og
døde straks etter a’ Delirium – –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
