- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
32

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Kammerherre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Længden? – – Men Rambus det skulde di da spille
sammen hver Aften, naar di var alene, hva’ enten saa
Humøret var skidt eller godt. – – Jeg kunde bedst
lide at komme der, naar der ikke var ret mange
fremmede, vedblev Egelund og smilede stille. – For saa
var det mere, som man var iblandt sine egne. – –
Der ligger vist forresten et Brev derhenne i Chatollet
til saadan en lile Pikkenik, sagde han saa. – Ta’ hele
Bunken, Hr. Kandidat! sagde han, da jeg stod henne
og rodede mellem Papirerne.

Vi søgte nu begge. Og jeg fandt Skrivelsen, som
jeg straks kendte paa de store Bogstaver med de mange
Sving.

– Her er den, sagde jeg.

–Læs højt! sagde Forpagteren.

Og jeg læste:

                                Slottet Frørup, den 10. Oktober 1865.

Min Forpagter & Godsforvalter tilsiges idag til mit
højkammerherrelige Taffel Klok: 4 1/2 slet, paa Grund af
det smukke Vejrs vel endte Negation og for at glæde
og opbygge mine Damer, som ynde ældre Herrer bedre
end yngre. Af Retterne nævnes Dyreryg, til hvilken
findes Eremitage. Fine Cigarer precenter efter Taffelet til
Mokka-Caffe. –

                                                F. C. v. Achen,
                                                Dr. philos:
                                                Selvhersker el:
                                                ene Mand om Budet.

NB. Paa Grund af Vejret mødes i Frakke, ikke
Livkjortel.

                                D. u. s. Amen.


– Ja det var dengang! sagde Egelund højtidelig.
– Man bli’er gammel! – – Jo–o man gør sgu saa!
vedblev han, da jeg smilede benægtende og rystede
paa Hovedet. – Det staar aldrig rigtig til, naar man
maa stramme sig op for at kunne sove! – – Ja, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free