Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ole Stød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ole lod Hammeren hvile og slog Næsedraaben væk
med Langfingeren.
– En maa der da være ved Huset, sagde han
og sysle med Ungerne. For di kræver jo baade
Renli’hed og Føde, gør di! – – Jeg vil jo dog nok
medgi’, vedblev han og saa’ hen paa mig – a’ Hanne
ka’ske ha’de li’som en bedder Haandevending til det,
end som jeg. Men hun tjener jo rare Penge der ude i
Roerne. Og siden dette hersens Stød med Faarene, saa
maa én hugge Ørene, hvor di falder.
– Kunde I ikke holde en Pige til at passe dem?
spurgte jeg.
– Næ, det ku’ sgu aldri’ svare Regning, Ven
Johannes! sagde Ole og rystede paa hovedet – for
saadan en Stump Tøs er vel ossensaa skavt til at æde
og drikke, véd jeg? – Men dengang Rasmus Kukker
levede, vedblev han tankefuldt – saa ha’de vi det jo
lisom lidt lindere, Hanne og jeg! For han tittede
imellemstunder herover, gjorde han. Og han ha’de nu
det ny’eli’ste Haandlav til at traktere Børn.
– Er Rasmus død? spurgte jeg. – Det har jeg ikke
hørt noget om.
– Jo–o, han døde smen her i Foraaret, sagde Ole
og saa’ ud over Vejen. Og lidt efter tilføjede han –
Livet hernede, Johannes, er jo manne Gange eurimeli’
besønnerli’t for vi Mennesker! – – Se han mistede
jo Regine i Brystet her ve’ Juletidder og sat en Tid
alene henne i Huset. Men saa fik han sin Svi’erske til
sig hinne den tykinavede Anne Munks, Johannes
véd, nere fra Engen. Men hun drak og forklejnede
Rasmus paa alle Maader. Saa skrev han til Bunes Ejres,
eller hva’ det er, han hedder, hvor Børnene er derovre
i Amerika. – – Han hade jo al sin Tid vaaren svært
for Børn, og di ha’de jo ladt ham vide, a’ di ha’de
det godt og hade formeret dem. Men di svarte ham
tilbaves, som rimelit var, a’ di ha’de ingen Anvendeli’hed
for ham. – – Jeg sa’e det sgu ossensaa til ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
