Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ole Stød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedblev Ole og slog vredt ud med den ene Haand.
– Hva’ Fa’en i Helvede vil Du der ovre i Vesten,
Rasmus? sa’e jeg – over de vildene Vaaver, sa’e jeg
– – som hverken Du eller Vorherre kender fra Dybet
a’! sa’e jeg. – – Men han ble’ jo immer ve’ sit, a’
det var Børnenes Skyldihed a’ strække en hjælpenes
Haand i Nøddens Timer. Det mener nunde jeg,
Rasmus, sa’e jeg. For vos gamle ka’ jo dog kun falde
dem til Besvær og Pine, sa’e jeg. Og di kan godt og
vel ha’ deres Tus med a’ styre dem sæl, sa’e jeg,
og hva’ deres er! – – Saa gik han jo og tyggede
over det en Stund, men skidt var ’et, og skidt ble’ ’et.
Anne hun drak jo som en Øjle, gjorde hun, og
rummersterte, saa det var en Skam og se paa. Og ud ku’
han junde faa hinne, for han var altfor mild og venli’
i sit Sindelav. Han gik jo immer og spekelerte over
Børnenes Brev og læste det og læste det. Men der stod
nok alli’evel det samme, gjorde der. – – Han ble’
saa indskrumpen, ble’ han, og huulkejet, og Næsen
krummede sig, det var en Ynk og Smærte med det
altsammen. Og han saa’ til Tidder helt vildsom ud a’
Øjnene. – – Men jeg tænkte jo som saa, a’ alting
ska’ ha’ sin Tid, og han gik jo ossensaa stadi’ her
og syslede ve’ Børnene – – – aa, Gu’ ja, ja, ja!
sukkede Ole pludselig og lod sine Fingre glide op og
ned ad Milestenen, der stod foran ham.
– Naa? spurgte jeg – hvad blev det saa til?
– Hva’ det ble’ til? gentog han langsomt. – Ja.
det ble’ sgu til, a’ di en skønne Dav maatte hale
Rasmus op a’ Brønden.
– Uh ha, sagde jeg. – Var han sprunget derned
selv?
– Det var han nok, ja.
– Men hvorfor dog?
– Hvorfor? sagde Ole og saa’ forundret paa mig.
– Hvorfor? – – Ja det formodede jeg, a’ enhver
ku’ vide!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
