- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
45

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Familiehuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der i nogle Aar huserede hjemme i Sognet og hed
Petersen. Men som senere sporløst forsvandt og
efterlod sig tre Enker, hvoraf den ene havde faaet
Tvillinger.

Da Kesten ellers var bekendt for at være en
skikkelig og sund Pige, blev hun fæstet som min Amme.
Jeg holdt meget af hende og besøgte hende altid, naar
jeg kom hjem. Senere arvede hun et Hus her ovre i
Kamstrup og flyttede fra Lolland og giftede sig. Saa
gav hun sig til at sy og lappe for Folk. Sad omkring
paa Gaardene i Dagevis for Kosten og tolv Skilling.
Men nu var Brystet blevet daarligt af det fæle Vejr,
hun ofte maatte gaa ud i. Og Gigten havde slaaet sig
til.

Hendes Mands Navn husker jeg ikke. Rimeligvis
fordi han hyppigst gik under Betegnelsen Kesten
Skrædders Mand. Han holdt af Brændevin, men blev dog i
Tide omvendt af Terkel og Kapellan Møller. Og døde
siden efter paa et Sindssygehospital af religiøst Vanvid.
Han led af den fikse Idé, at han kun var fire og et
halvt Aar og tre Maaneder gammel. Men paastod ikke
desto mindre, at han i sin Tid havde deltaget i Mariæ
Bebudelse.

Et Aar efter hans Død solgte Kesten Huset og
flyttede ned i Midterstuen paa Grønvejen, hvor Maren Fars
gav hende en Haandsrækning, nu hun var ude at Stand
til at hjælpe sig selv. Børn havde hun ingen af siden
Skomagersvendens, der døde, da det var syv Maaneder.

– – – –

En Aftenstund kom jeg paa en af mine Spadsereture
forbi Familiehuset.

Maren smuttede netop ud af Kestens Dør og
hoppede ved sine to Stokke ad Stenbroen langs Væggen
hen mod sin egen Lejlighed. Hun var en gesvindt lille
Kone med rapt Mundtøj.

– Godaften Maren! hilste jeg temmelig højt, da hun
var lidt tunghør ved visse Vinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free