Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Familiehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Jeg gaar alligevel lidt ind til Kesten, sagde jeg.
– Ja, nikkede Maren – hun har jo ossensaa plejet
Johannes i Vuggen. – – Men jeg maa nok se til
Inger! udbrød hun pludselig. Fa’en véd elle’s, hva
hun ku’ hitte paa.
Er det heller ikke bedre med hende?
– Hun bli’er sgu aldri’ bedder! sagde Maren og
slog ud i Luften med sin ene Støttekæp. – Hun er
mærket fra Fødselen, ska’ jeg si’e vos, og den Slavs
Folk er der ingen Udkomme med! – Fa’vel! sa’e
hun saa og hoppede videre hen over de toppede
Brosten.
Jeg aabnede Døren og traadte ind i Køkkenet, der
hørte til Kestens Stue.
Henne paa Ildstedet stod en Gryde over nogle
Gløder. Og der lugtede af Tørverøg derinde.
Jeg bankede paa og aabnede Døren til Stuen.
– Er det Hemming? lød det fra Kesten, der sad
med Ryggen mod mig.
– Nej, det er mig, Kesten, sagde jeg og gik hen
til hende. – Hvordan har Du det?
– Go’da–a–v, sagde hun langsomt og slæbende
og forsøgte paa at række mig Haanden, men den sank
ned i hendes Skød igen. – Er det Dig, Johannes? –
– Ja, her sitter jeg, sagde hun og hostede.
Sangen inde fra Hemmings hørtes tydeligt gennem
Væggen:
O Jesus, som fra øst og Vest – – (sang de)
indkal-der til din Bryllupsfest
fra alle Jor-dens En-der,
ved dit Ord, Aand og Sende-bud,
som Du i Verden sen-der ud
dit Rige at bekjen-de
før Verdens sidste En-de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
