Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endetønden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Kærli’hed, naar Vorherre falder paa og kalde én til
sig! – – og saa smækker hun sig ner. Og væk er
hun, li’e kontant død med det samme!
– Ja–a, sagde jeg, – hun var jo gammel! – –
Bestilte hun andet end at køre med Faarepers Hus nu?
– Næ–i. Ja det vil si’e, hun maatte jo en lille
Trip til Byen engang imellem, men det ku’ jo datte
udarbejde hinne. – – Men ka’ Kandedaten faa i sit
Ho’ede, hva’ hun vilde oppe ved det nordre Vindve?
spurgte Niels og saa’ mig dybt ind i Øjnene.
– Hun vilde vel se paa Marken og Græsset for
sidste Gang, Niels, sagde jeg.
– Ja–a, sagde han – én véd junte, hva’ det er
a’ dø, før én sæl lisom har prøvet det! – – Men
én Ting synes jeg nu alli’evel, a’ hun er for god til,
og det er, a’ der saaden ska’ koges Sæve paa hinne.
– Skal der da det? spurgte jeg.
– Ja vel saa! sagde Niels vredt. – Har Kandedaten
ikke hørt det?
– Nej!
– Jo–o, det er Husjomfruen, er ’et, den
Lappedykker! hun er li’som hun er rent vanslægtet etter a’
koge Sæve. – – Og mer end som en fjorten–femten
Pund bli’er der danne, for maver var hun, lagde han
til. – – Naa, men der er jo ikke stort a’ si’e til ’et,
sluttede han i en behersket Tone – for den Vej er
vi jo alle beskaaret! – – Men elle’s mener jeg da
for min Part, ivrede han igen – a’ sæl om
Endetønden ikke var mer end som en Firfødding, saa ha’de
hun da nok fortjent en mere kristeli’ Reverens, for hun
var allenfals li’saa klov som Jomfru Jensen, om osse
hun spankelerer Jor’en over paa to!
Og Niels suttede paa Piben, saa det skrattede nede
i Svampedaasen.
– Hvor kom det sig, at hun havde faaet det
underlige Navn? spurgte jeg lidt efter.
– Ja–ja–a, smilede han, – hva’ ka’ Menneskene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
