Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endetønden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mirnik og dirnik over a’ Grøften til. Jeg sparker hinne i
Siddebenene og tæ’sker hinne. Men bavlæns gaar hun
nu immerhen. Og lie med ét javer hun bægge
Hinterfusserne ner i Vejgrøften. Og dér staar hun! Jeg ku’
begriveii’vis ikke holde mig fast i Længden, natulivis!
Og jeg maatte jo la’e mig glidde ud over Rumpen paa
hinne og ner paa Digevolden. Men aldri’ har jeg
vaarren saa knusende i mit Ho’ede! Det liefrem kogte
med Edder og Forgift i det. Og saa trækker jeg en
Stavre ud a’ Gær’et. – Jakob var helt oppe paa
den anden Side Kastbjærg Mølle for længe siden! – –
og saa kravler jeg op paa Vejen med Tømmen i den
anden Haand. – – Jeg tror, a’ jeg ku’ ha’ tosket
hinne ihjæl! For det er eurimeli’, saa Kraften sti’er
i et Menneske, Kandedat Johannes, naar Forstanden
er væk! sluttede han og gav sig ivrig til at sutte paa
sin Pibe.
– Der er vist ikke Ild, Niels, sagde jeg. – Værsgod,
her er Stikker.
– Tak, sagde han og tændte.
– Naa? sagde jeg saa.
– Ja–a, Kandedat Johannes, begyndte han igen,
da han havde faaet sig et Par Mundfulde, – jeg har
oplevet meget i min Tid baade her i Sognet, og mens
jeg laa i Tjenesten! Men aldri’ i mine livfødte Timer
er jeg ble’en saa rent sørg-mo-di-gen stemt som i den
Stund! Det var li’som no’en tog mig indvendi’ paa
Hjærtet, og saa ble’ jeg saa underli’ tyngslet i hele
min Krop, li’som a’ der var lagt en Tønde Hvede paa
mig.
– Hvad var der da i Vejen? spurgte jeg.
– Det var Endetønden, sagde Niels og nikkede hen
for sig – det var Hesten! – – Og hade jeg ikke
hørt, n’ det er Digt og Histaarie, a’ manne Mennesker
etter deres Død sætte sig ner i Dyr og andre levendes
Ting, saa sku’ jeg s’oret paa, a’ det var min Søster
Marie, der saa’ ud igennem hinnes Øjne!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
