Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Middag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kærtegnende paa min. Hans Fingre var bløde og klamme
som en Vandmand.
– Véd De, hvad hun brugte den Hund til? spurgte
han saa og grinte som en Trækvind, der klemmer sig
gennem en Dørsprække: – Hirr, hirr, hir-r-r!
– Nej?
– Til sin private Fornøje1se! – – Hva’? hirr, hirr,
hir-r-r. Og han puffede mig i Siden med Albuen.
Jeg svarede ikke. Og lidt efter spurgte han:
– Har Kandidaten kendt Kammerherren? – – nej, næ?
– Næ–i, sagde jeg.
– En fortræffelig Mand, aldeles fortræffelig
Mand! – – Men jaloux!
– Saa–aa?
– Ja. – – Han forbød sin Hustru at tale med
mig – – med mig! hirr, hirr, hirr! – – Kan De
forstaa?
– Næ! sagde jeg.
– Sørge1igt, at det Gods skulde splittes!
vedblev han.
– Kendte Kandidaten den gamle Etatsraad?
– Kammerherrens Fa’er? sagde jeg.
– Næ, nej naturligvis! – – Han havde jo tjent sig
denne uhyre Formue i Begyndelsen af Aarhundredet. –
Andre mistede – han forstod det! – –
Købte saa Frørup her paa Elmelunde og Knækholte paa
Fyn. – Skade, at der ingen Børn kom! – –
Véd De, hvad man siger? spurgte han pludselig og drejede
Hovedet om mod mig.
– Nej – –
– Man siger for aldeles vist, at den gamle
Etatsraadinde lod baade Kammerherren og Kammerjunkeren
gilde – – hirr, hirr, hir-r-r!
– Nej! det har jeg dog ikke hørt.
– Jo. – – For hun var jo slem! – – Tjeneren
og Kudsken, og hvem der vilde! – – Og saa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
